Om Gademix

Gademix er et socialt værested for unge i aldersgruppen 10 til 16 år i Koldings Sydvest Kvarter.

  

Værested for børn og unge

Gademix er startet i forbindelse med KVARTERLØFT - et byfornyelsesprojekt, hvor Kolding Kommune inviterede kvarterets unge og voksne til at samarbejde med kommunens Streetwalkere, om at komme med ideer til at gøre Sydvest Kvarteret bedre for børn og unge.

I dette samarbejde opstod ideen om at begynde et Værested.

Gademix samarbejder med Kolding Kommunes Ungekontakt, Familieafdeling, Misbrugscenter og SSP Gruppen. Vi har ligeledes et godt samarbejde med Pædagogseminariet, Designskolen og Ernæring-Sundhedsskolen.

Gademix åbnede den 1. maj 2000 i en opstillet pavillon. Siden nytår 2003 har værestedet haft adresse i Kvarterhuset på Junghansvej 121.

Gademix har siden år 2000 været samlingssted for Sydvest Kvarterets børn og unge. Vi har 150 kvm til rådighed, samt et stort udendørs areal med boldbaner, trampoliner og en nyopført Parkour Park. 

I Gademix er det dagligdagen som er i fokus - MEN vi tilbyder også aktiviteter i weekender/ferier og lejre i sommerferien.

Adresse:
Junghansvej 121 - 6000 Kolding
Mobil: 50 51 72 17
E-mail: gademix(at)kfumsoc.dk

Åbningstider:
Mandag til fredag kl. 14.30-17.00
Mandag til torsdag kl. 18.30-21.30

Praktiksted

Gademix er praktiksted for pædagogstuderende. Klik på linket for at se uddannelsesplan.

UDDANNELSESPLAN FOR 1. PRAKTIK

Persondatapolitik

Gademix har en politik for, hvordan vi behandler persondata. Den kan læses her: Persondatapolitik for Gademix.